San Juan de Capistrano

San Juan de Capistrano

- når du vil bo i en tropisk have

San Juan de Capistrano, en typisk spansk bebyggelse,  placeret op ad bjerget, grænsende op til en fredet naturpark - og med den skønneste udsigt over Nerja, bjergene og Middelhavet.


Der er mange vandrestier i bjergene bag San Juan de Capistrano, fra området ved grotterne Cueva de Nerja og ved Rio Chillars flodleje. Brochure og turforslag ligger i lejligheden.

Swimmingpool

I området findes en dejlig stor swimmingpool og derudover er der separat børnepool.


Der er tilknyttet livreddere til poolområdet, og der er kun adgang for børn under 12 år, hvis de er i følge med voksne. Der er mulighed for at leje solsenge og parasoler.


Swimmingpoolen er åben fra påske til november, og der er kun adgang for beboere og gæster fra området San Juan de Capistrano.


Medbring pool-kortet når I skal ind ved den store fælles poolområde. Det hænger på køleskabet i lejligheden.


Der er to små restauranter i poolområdet, men også små pubber og restauranter nedenfor.

Supermarked

Det lille lokale supermarked, SUPERMERCADO, der findes i urbanisationen, er åbent fra tidlig morgen til sen aften - dog kun i perioden fra påske til november. Her kan købes de mest almindelige nødvendigheder.

Restauranter

Vores lille lokale restaurant, La Parra, er indbegrebet af et spansk familieforetagende.


Familien står i køkkenet og familien serverer de lokale egnsretter, fantastiske grillspyd, frisk fisk, pizza og ikke mindst den kendte (og bedste) Paëlla.

Jeeves Villa Management

Salvador eller Monse hjælper os med rengøring og små reparationer, hvis et eller andet går i stykker.


Salvador kan kontaktes i dagtimerne på kontoret. Han taler engelsk og er meget hjælpsom. Ydelser fra ham kan dog kun ydes efter vores godkendelse eller mod egenbetaling.


San Juan de Capistrano ligger kun fem minutters kørsel fra små lækre strande og centrum af Nerja by. Der kører bus til Nerja by hver time.

San Juan de Capistrano er flere hundrede ferieboliger bygget så alle er forskellige. Vi har kigget meget, og aldrig fundet to ens.

Området er præget af det dejlige subtropiske haveanlæg med figentræer, flotte trompetbuske, farvestrålende planter og duftende blomster.

Den typiske andalusiske byggestil er gennemført, og vi elsker at betragte de mange små detaljer og finurligheder som San Juan de Capistrano byder på.

Det dejlige poolområde ligger omgivet af et par små restauranter, hvor de hygger om gæsterne, mens andre boltrer sig i det rene vand.

De gamle vagttårne understreger og minder os om den fantastisk spændende historie der har udspillet sig i Andalusien - og så er de dekorative.