På ski i Spanien

Sierra Nevada i Sydspanien

- når du ønsker skioplevelser

Pister & Områder

Der findes over 100 km pister - 8 sorte, 50 røde, 40 blå og 18 grønne.



Veleta 

er et svært område med 7 røde pister, med den længste piste på 6.180 meter.


La Laguna de las Yeguas 

er for de rutinerede løbere.


Borreguiles 

er området hvor skiskolerne er. Alligevel et godt område for familien, med mange pister i forskellige sværhedsgrader – dog ikke sorte.


Loma Dilar 

har de  sværeste sorte pister, som udelukkende er for de meget rutinerede løbere. Pisten Fuente del Tesoro, var hvor Alberto Tomba vandt sine to guldmedaljer, i slalom og storslalom, under VM i 1996. Der er også en del lange blå pister, med moderat fald, hvor middel løberen kan boltre sig.


Parador Rio Monachill

1 grøn, 4 blå og 1 rød piste.


San Juan og Cauchiles dal 

En af de længste pister i Spanien, der strækker sig fra Veleta i 3.300 m.o.h., til Pradollano i 2.200 m.o.h. Et løb på cirka 6 km. Uden afbrydelse, og uden brug af lifter, gør det uden tvivl til en perfekt afslutning på en dejlig skidag.

Sierra Nevada med evig sne på bjergenes tinder er Andalusiens stolthed. Et velorganiseret skisportssted i en højde mellem 2.100 0g 3.300 m over havet. Sierra Nevada ligger kun halvanden times kørsel fra Nerja. Se en film.


I området er der plads til alle, lige fra professionelle til nybegyndere på skiskole. I Sierra Nevada er alt muligt, alpint skiløb, snowboard, langrend, freestyle, hundeslæder samt kælkebakker hvor skiløbere er forment adgang.


Med diverse kabelvogne og stolelifte, som hører til blandt de bedste i Spanien, er der let adgang til de mange pister. Er der mangel på sne, er pisterne fra morgenstunden præpareret af sne maskiner, så der er klar til de mange gæster. Har man mulighed for det, er det en god ide at lægge besøget mellem mandag og torsdag, da presset af gæster til tider kan være massivt i weekenderne.


Sæsonen i Europas sydligste skisportssted begynder omkring midten af december, og kan fortsætte helt til april. Se mere om Sierra Nevada











Download Sierra Nevadas APP

Liftkort & Udstyr

Under alle omstændigheder bør man planlægge det, så man ankommer omkring kl. 9.00 om morgenen. Der er en stor underjordisk parkeringsplads, lige ved indgangen til Sierra Nevada. Her parkerer man, og går op på pladsen af trappen i parkeringskælderen. På pladsen ligger der et kontor til køb af liftkort, og butikker til leje af udstyr. Hurtigt efter kl. 9.00, vil der være kø ved disse steder, specielt i weekenden. Her er det en god ide hvis man er flere, som også skal leje udstyr, at man fordeler sig i køerne. Dermed får man hurtigt klaret den kedelige del, og kan bruge resten af dagen på det man er kommet for.

Natløb

Sierra Nevada var det første spanske skisportssted, hvor dette blev muligt. Her er der mulighed for at glide ned af El Rio under en stjerneklar himmel, og se lysene på Pradollano.


Natløb kan normalt praktiseres fra fredag til søndag gennem hele sæsonen, fra omkring 18.30 til 21.30, husk dog at der skal købes specielt natkort.


Lejlighedsvis omkring højtiderne, er det muligt at prøve den oplyste Nerveros piste. Det er en sort piste, hvor et højt niveau kræves, og ikke alle kan deltage. Man tager stoleliften til Montebajo, hvorefter der kun er én vej ned. Oplevelsen er storslået, hvis man er i besiddelse af den nødvendige erfaring.